Mens internettet er blevet et redskab til global forbundethed, er det stadig et stort problem at fremme et stadig mere inkluderende digitalt landskab. Et aspekt, der ofte undgår granskning i denne sammenhæng, er tilgængeligheden af memes. Disse visuelle bidder af humor og vid, som fylder vores feeds på de sociale medier, er blevet en fast bestanddel af den digitale kommunikation. Men mange undlader at overveje, hvordan disse tilsyneladende uskyldige billeder kan skabe barrierer for mennesker, der er afhængige af hjælpemidler.
Almindeligvis deles memes som billedfiler, ofte med overlejret tekst. Selv om dette format virker ligetil og inkluderende, udgør det en alvorlig udfordring for dem, der er afhængige af skærmlæsere og andre hjælpemidler. Problemet ligger i disse teknologiers begrænsninger. Mens de er dygtige til at fortolke almindelig tekst, snubler de, når de står over for tekst, der er indlejret i et billede. Det udelukker mennesker med synstab fra dette vigtige aspekt af den moderne digitale kultur.
Tekst-til-tale-software, som oplæser digitalt tekstindhold for mennesker med synstab eller ordblindhed, har problemer med memes. Når man støder på et billede, kan softwaren kun give en generel beskrivelse, og enhver overlejret tekst går ubemærket hen. Det betyder, at personer, der er afhængige af disse teknologier, får en grundlæggende fragmenteret oplevelse, der er blottet for de lagdelte betydninger, som memet havde til hensigt at kommunikere.
Tænk på et meme med et billede fra en populær film med en billedtekst, der på humoristisk vis genfortolker scenen. Humoren kommer fra sammenstillingen af billedet og teksten. Problemet er, når en skærmlæser støder på dette meme, og softwaren ikke kan give en nøjagtig og omfattende beskrivelse. Brugeren går glip af den tilsigtede humor og reducerer memet til en tom skal uden kontekst.
En anden bekymring er den udbredte brug af kulturelle referencer og internetslang i memes. Dette forstærker yderligere utilgængeligheden, da disse normalt kun forstås inden for en bestemt kontekst eller et bestemt fællesskab. At forstå et mems underliggende humor eller stemning kræver ofte en dyb fordybelse i en bestemt facet af populærkulturen, hvilket kan være svært for personer, der ikke er indviet i disse specifikke kredse.
Selv hvis teknologien kunne læse teksten i et billede, ville den ikke effektivt kunne oversætte joken eller den kulturelle kontekst. At transskribere et meme til tale gør det ikke automatisk tilgængeligt, hvis softwaren ikke kan fortolke de specifikke kulturelle og humoristiske nuancer.
Det betyder dog ikke, at situationen er helt dyster. Den stigende bevidsthed om tilgængelighedsproblemerne i forbindelse med memes har ført til nogle lovende løsninger. "Alt-tekst" - en HTML-attribut, der er designet til at give en tekstbeskrivelse af billeder til skærmlæsere - har vundet indpas. Indholdsskabere kan tilføje alt-tekst til deres billeder og give en beskrivelse, der kan læses af skærmlæsningssoftware.
Men det er ikke kun den tekniske side, der skal tages hånd om. En stor del af problemet ligger i at øge bevidstheden blandt indholdsskabere og tilskynde til udbredt anvendelse af praksisser som f.eks. at inkludere alt-tekst. Jo mere skaberne er bevidste om disse tilgængelighedsproblemer, jo mere kan de spille en aktiv rolle i at gøre deres indhold tilgængeligt for alle.
Selv om memes er blevet en hjørnesten i digital kommunikation, giver de uforudsete udfordringer med hensyn til tilgængelighed. Når vi fortsætter med at dyrke et mere inkluderende digitalt landskab, er det afgørende at være opmærksom på de subtile måder, hvorpå vi utilsigtet kan udelukke enkeltpersoner fra samtalen.
Ligesom memes har ændret den måde, vi kommunikerer på online, skal vores tilgang til at skabe og distribuere dem også udvikle sig for at sikre, at ingen bliver holdt udenfor joken.
